Aktiviteter

IKS arbejder i dag prim√¶rt socialt og diakonalt. Det er vores erfaring, at det dia-praktiske, interaktionen i dette arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund er den mest frugtbare m√•de at forbedre sameksistens p√•. F√¶lles praksisorienterede projekter har betydning ikke blot for dem, der konkret er involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opst√•r mellem dem, men ogs√• for de enkelte borgere, der oplever, at deres behov bliver taget alvorligt, og at dette sker p√• tv√¶rs af kulturelle og religi√łse forskelle.

IKS er fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med indsatte og eksindsatte unge.

Fælles handling frem for blot ord
Betydningen af IKS’ arbejde på hospitaler og i fængsler

Af Lissi Rasmussen

IKS har i flere √•r arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi har anset det for vigtigt, at vi som kristne og muslimer m√łdes i et f√¶lles rum om sociale og almenmenneskelige problemstillinger og udfordringer, men i de senere √•r er vi g√•et et skridt videre. Vi forholder os ikke blot reflekterende, dialogisk til problemstillingerne. Vi relaterer ikke blot til hinanden i forhold til ‚ÄĚnoget tredje‚ÄĚ, men vi interagerer og engagerer os sammen i ‚ÄĚdet tredje‚ÄĚ.
Interaktionen, diapraksis, det at arbejde sammen omkring f√¶lles konkrete opgaver med f√¶lles m√•l er i stigende grad blevet det fundament, hvorp√• vi udvikler relationer og f√¶llesskab, ikke blot internt blandt akt√łrerne, men ogs√• blandt mennesker i samfundet. Ved at skabe et f√¶lles socialt rum for interaktion s√łger vi at opn√• en gensidig tillid og samh√łrighed, der f√•r videre betydning for sameksistensen i samfundet. Denne artikel vil reflektere over dette f√¶lles diakonale samarbejdes betydning for f√¶llesskabet mellem mennesker med forskellig religi√łs og kulturel baggrund.
IKS har v√¶ret fokuseret p√• tre konkrete projektomr√•der, som h√¶nger t√¶t sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde p√• sundhedsomr√•det og arbejde med indsatte og eksindsatte unge. I dette nummer af tidsskriftet omtales de to diakonale projekter, Etnisk Ressourceteam p√• fem k√łbenhavnske hospitaler og Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge p√• Sj√¶lland. Fire af IKS‚Äô seks bestyrelsesmedlemmer er nu ansat i f√¶ngsels- og sundhedsv√¶senet: to f√¶ngselsimamer og undertegnede f√¶ngselspr√¶st i K√łbenhavns F√¶ngsler samt en hospitalsimam/koordinator af Etnisk Ressourceteam p√• de forskellige hospitaler.
Mange af IKS‚Äô tidligere aktiviteter s√• som debatcaf√©er, dialoggrupper og undervisning vil kunne genoptages, n√•r der forh√•bentlig opn√•s √łkonomisk st√łtte til igen at etablere et fast sted, men tilpasset en ny ramme, dvs. med relevans til de tre projektomr√•der.

Bederum på Rigshospitalet

Bederum på Rigshospitalet

I f√¶ngsel eller p√• hospital ‚Äď en krisesituation
N√•r man kommer i f√¶ngsel eller p√• hospitalet, sker der en opbremsning i ens liv. Man er kommet i en situation, man ikke selv har √łnsket eller valgt. Man tages ud af sin s√¶dvanlige sammenh√¶ng og livsrytme, v√¶k fra familie og venner, v√¶k fra arbejde, uddannelsessted etc. Alle ens vaner brydes. Det kan f√łles uvirkeligt – som om ens tilv√¶relse rystes. Man kan f√łle sig magtesl√łs og frustreret over, at der gribes ind i ens privatsf√¶re, at man er overladt til og afh√¶ngig af personalet og deres vurdering af en og ens muligheder. Der er meget ventetid. Fremtiden er usikker. Det hele kan virke meget angstfremkaldende. Mange patienter og indsatte oplever stor ensomhed i denne situation.
Mange af disse negative aspekter af opholdet p√• hospital og i f√¶ngsel forst√¶rkes ofte hos mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Der er sproglige og kulturelle barrierer i forhold til personalet, der kan forst√¶rke ensomheden og f√łlelsen af at v√¶re fremmed. Det hele kan virke mere skr√¶mmende og uoverskueligt, fordi man ikke forst√•r noget af, hvad der foreg√•r. Man kommer let til at tage tingene personligt, ogs√• n√•r der ikke er grund til det.

For ar klare sig igennem og overvinde alt det angstfyldte er man tvunget til at l√¶re at tage en dag ad gangen. Man m√• finde styrke til at forholde sig til situationen, til at bevare sin integritet, sin v√¶rdighed. Her kan det v√¶re en utrolig hj√¶lp at have en person eller flere personer, der m√łder en som andet og mere end den ‚ÄĚmangel‚ÄĚ (sygdom, kriminelle handling), der ligger til grund for ens ophold i institutionen, og som er villig til at lytte og give st√łtte og tryghed.
For etniske minoriteter er det yderligere vigtigt, at den enkelte patient eller indsatte kan f√łle sig inkluderet og anerkendt. I bederummets g√¶stebog p√• Rigshospitalet udtrykker en patient dette behov p√• f√łlgende m√•de: ‚ÄĚDet er virkelig dejligt, at vi fik et bederum, det er s√• dejligt at f√łle sig hjemme hos sig selv, og ikke blive holdt udenfor.‚ÄĚ (Henning Nabe-Nielsen, M√łdet med mennesker af anden tro i sundhedsv√¶senet, Magasin om Religionsm√łde. Folkekirke og Religionsm√łde, Maj 2012, p.16). For b√•de patienter p√• et hospital og indsatte i et f√¶ngsel er det vigtigt, at deres religi√łse baggrund og/eller behov tages alvorligt og anerkendes ‚Äď s√• de ikke f√łler sig fremmede i disse institutioner i deres eget land. Der er s√•ledes bedre muligheder for, at de kan vende tilbage til deres hverdag som helede mennesker.

Fængselsimam og -præst på kontoret på Blegdammen

Fængselsimam og -præst på kontoret på Blegdammen

Samarbejde i fælles rum
IKS har med de to omsorgsprojekter lagt v√¶gt p√•, at denne hj√¶lp og st√łtte gives i et samarbejde mellem mennesker med forskellig religi√łs og etnisk baggrund, og at det sker i f√¶lles rum. P√• Rigshospitalet er samarbejdet synliggjort ved, at imamen har arbejdsplads p√• kirkekontoret.

I Blegdamsvejens F√¶ngsel (popul√¶rt kaldt ‚ÄôBlegdammen‚Äô) er der et f√¶lles imam- og pr√¶stekontor, og i Vestre F√¶ngsel en ‚ÄĚpr√¶stegang‚ÄĚ, hvor ogs√• imamens kontor ligger. I alle disse lokaler foreg√•r en daglig udveksling af erfaringer og fordeling af opgaver.

F√¶ngselsimam og ‚Äďpr√¶st p√• kontoret p√• Blegdammen

F√¶llesskabet p√• Vestre F√¶ngsels ‚ÄĚpr√¶stegang‚ÄĚ har stor betydning for b√•de indsatte og ansatte, hvilket bl.a. h√¶nger sammen med, at de ansatte har en f√¶lles forst√•else af, at ligev√¶rdighed er et vigtigt princip i forhold til samarbejdet og til aktiviteterne for de indsatte. Det m√¶rkes af mange indsatte som en befrielse, et frirum, hvor der fokuseres p√• andre ting end det, der tales om p√• g√•rdtur eller i cellef√¶llesskab, og hvor de kan f√łle sig trygge til at v√¶re dem, de er. ‚ÄĚDet er som om vi ikke er i f√¶ngsel,‚ÄĚ siger de indsatte ofte, ‚ÄĚher er vi mennesker igen.‚ÄĚ

Debatm√łde

Debatm√łde om Dostojevskij p√• Blegdammen

Ogs√• de forskellige f√¶lles arrangementer, pr√¶ster og imamer i K√łbenhavns F√¶ngsler arbejder sammen om, har anerkendelse og inklusion som omdrejningspunkt. Der har s√•ledes v√¶ret arrangeret en r√¶kke f√¶lles spisninger og debatm√łder i begge f√¶ngsler (med 15-25 deltagere) omkring emner, der er af interesse for alle parter: Hvordan d√łmmer Gud? Det arabiske for√•r, Dostojevskijs roman ‚ÄĚForbrydelse og Straf‚ÄĚ, Darwinisme og intelligent design, klima√¶ndringer etc. I mindre grupper har teologiske emner v√¶ret dr√łftet s√• som straf og livet efter d√łden, fri vilje og ansvar, n√¶stek√¶rlighed, tilgivelse, forsoning, forhold til ejendom, geng√¶ldelse, straf, k√łnsrelationer, religi√łse retninger. Flere af de indsatte har givet udtryk for, at disse f√¶lles arrangementer og det synlige samarbejde og gode forhold mellem pr√¶ster og imamer har f√•et dem til at forst√•, at man ikke skal v√¶re ekskluderende overfor mennesker med anden kulturel og religi√łs baggrund end en selv.
Endvidere har det v√¶ret vores erfaring, at de indsatte ved at v√¶re i et f√¶llesskab, hvor de kan f√łle sig trygge og anerkendt som mennesker, kan f√• lyst til at bidrage, udforske positive erfaringer frem for mangler hos dem selv. De kan g√• fra at v√¶re klienter eller brugere til at v√¶re aktive deltagere eller endog ressourcepersoner. Begyndelsen til en s√•dan forvandlingsproces har vi iagttaget flere gange.

Teologiske refleksioner
Den diakonale handling tager den åndelige dimension ved menneskelivet, og særligt ved menneskelig lidelse, alvorligt. Samtidig giver den mulighed for teologiske overvejelser over menneskelige lidelseserfaringer så som angst, vrede, skyld, ensomhed etc. og over, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige i samtaler med patienter i krise og med indsatte i et fængsel.
Det er ofte de samme overvejelser og bekymringer, der g√łr sig g√¶ldende uanset religi√łs og kulturel baggrund. Man s√łger efter en forklaring ud fra antagelsen om, at livet er retf√¶rdigt: hvorfor mig? hvad har jeg gjort galt? har Gud forladt mig? og hvordan klarer jeg denne situation? Man s√łger en mening og tr√łst for at kunne mindske f√łlelsen af fortabthed og h√•bl√łshed.
Gennem udveksling af erfaringer har kristne og muslimske deltagere i ERT fra tid til anden opdaget nye aspekter af egne religi√łse traditioner. De har ofte fortalt, hvordan de har l√¶rt af hinanden, ogs√• p√• et teologisk niveau. For eksempel har kristne opdaget vigtigheden af formel b√łn med henblik p√• at strukturere patientens hverdag. De kom til at v√¶rds√¶tte den betydning, som islam till√¶gger taknemmelighed overfor Gud og t√•lmodighed i lidelse.
Omvendt har muslimer anerkendt behovet for mere uformel personlig b√łn med patienten, samt vigtigheden af at vide, hvordan man h√•ndterer f√łlelser af bitterhed eller vrede i forhold til Gud i tilf√¶lde af alvorlig sygdom eller tab, selv om disse f√łlelser ikke er “korrekte” i henhold til islam. Muslimer har endvidere – p√• baggrund af m√łdet med den kristne sj√¶lesorgstradition og egne minoritets- og ensomhedserfaringer – ogs√• indset betydningen af sj√¶lesorg og samtaler med mennesker udenfor deres egen familie, herunder en imam p√• hospital og i f√¶ngsel.

Sjælesorg og europæisk islam
Der har i islams historie, i de muslimske lande ikke v√¶ret noget stort behov for organiseret omsorgsarbejde eller for en egentlig omsorgs- eller sj√¶lesorgsteologi. Det har v√¶ret familiens opgave og ansvar at tage sig af de syge og lidende. Samtidig er sj√¶lesorg og omsorgsansvar for andre mennesker klart til stede i islamisk teologi og etik. Den begynder dog f√łrst at for alvor at f√• sin relevans og udformning i de vestlige samfund, hvor ogs√• muslimer er pr√¶get af individualisering og familieopl√łsning og dermed ofte st√•r alene uden en familie, der har tid og mulighed for at leve op til deres ansvar.

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Gennem vores samarbejde om diakonale udfordringer er muslimer blevet mere bevidste om den omsorgsteologi, som kommer til udtryk i islam. Is√¶r sp√łrgsm√•let om, hvilke mestringsstrategier, den enkelte og sj√¶les√łrgeren kan benytte i islamisk kontekst. Undertiden har deltagerne m√•ttet konstatere, at der ofte er tale om sammenfaldende strategier s√• som ritualer, b√łn, fort√¶llinger etc..
Det har v√¶ret en fantastisk l√¶reproces at f√łlge denne udvikling, og det er vores h√•b, at lignende erfaringer bliver eller vil blive gjort andre steder i Europa.

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Betydningen af fælles diakonalt samarbejde
De to diakonale projekter i IKS har ikke blot betydning for akt√łrerne, de frivillige, der er direkte involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opst√•r mellem dem og de mennesker, projekterne retter sig imod, og som har brug for hj√¶lp og st√łtte. Arbejdet har ogs√• betydning for dem, der p√• forskellig m√•de stifter bekendtskab med projekterne. Vores erfaringer fra samarbejdet fordeler sig p√• seks punkter:
1. Det vigtigste er, at man n√•r et f√¶lles m√•l: n√¶sten f√•r omsorg. At der er mennesker, der f√•r den hj√¶lp og st√łtte i en krisesituation, de har brug for ‚Äď og at deres livskvalitet bedres.
2. De borgere, der f√•r hj√¶lp, oplever, at deres behov (ogs√• de √•ndelige) og v√¶rdighed anerkendes og tages alvorligt i det samfund, de lever i. Det befordrer en bedre selvv√¶rdsf√łlelse. De oplever i h√łjere grad at v√¶re en del af det samfundsm√¶ssige f√¶llesskab (‚ÄĚf√łle sig hjemme hos sig selv‚ÄĚ).
3. Interaktionen f√•r betydning for de mennesker, der er involveret i arbejdet. De frivillige oplever, at der er brug for dem, at de har en funktion og kan bidrage positivt. De er n√łdvendige akt√łrer. De kan undertiden opfattes som rollemodeller.
4. Der opnås en bedre gensidig forståelse og solidaritet mellem deltagerne Рi og med det fælles ansvar, de oplever at have, i forhold til et fælles anliggende. De lærer af hinanden og opdager nye aspekter af både de andres og deres egen tradition.
5. Samarbejdet f√•r betydning p√• gr√¶srodsniveau: Andre mennesker i samfundet ser, at der er sammenh√¶ng mellem ord og handling hos akt√łrerne. Samtidig registrerer de, at det sker p√• tv√¶rs af kulturelle og religi√łse forskelle, at der er f√¶llesskab og sammenhold mellem dem. OS-DEM opdelingen modvirkes.
6. Den f√¶lles praksis f√łrer p√• en naturlig m√•de til refleksioner over sj√¶lesorg og social etik indenfor de forskellige religi√łse traditioner. Der har s√•ledes udviklet sig en islamisk omsorgs- eller sj√¶lesorgsteologi, udsprunget af den europ√¶iske kontekst og inspireret af den kristne tradition og teologi.
Ved at have et socialt, medmenneskeligt engagement tilf√¶lles, ved at v√¶re optaget af mennesker, bliver de religi√łse og kulturelle forskelle mindre betydningsfulde og lettere at forholde sig til. Fordomme og negative holdninger til ‚Äôde andre‚Äô kan forsvinde. Respekt for den andens ligev√¶rdighed tr√¶der i stedet.

Diapraksis og sameksistens
Det er således IKS’ erfaring gennem årene, at det diapraktiske, interaktionen i det diakonale arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund har betydning for sameksistensen i samfundet. De to vigtige udfordringer, diakonalt samarbejde og arbejdet for sameksistens hænger sammen og befordrer hinanden.
Det lange seje, t√•lmodige tr√¶k, hvor der skabes relationer og sammenhold i et langt forl√łb ‚Äď tillid over tid – giver bedre vilk√•r for sameksistens. Dermed kan polarisering, konflikt, modkulturer og ekstreme reaktioner modvirkes eller undg√•s.
Begge de nævnte diakonale projekter har inklusion, ligeværd og anerkendelse som helt centrale principper, der kan bryde OS-DEM fornemmelsen, som mange mennesker har, og skabe en oplevelse af at være del af et samlet OS.

Læs endvidere om Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel i dette nummer af tidsskriftet

Etnisk Ressourceteam (ERT)

Etnisk Ressourceteam p√• hospitaler For yderligere oplysninger bes√łg www.ressourceteam.dk Etnisk Ressourceteam under Islamisk-Kristent Studiecenter best√•r af op mod 40 m√¶nd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religi√łs baggrund. De har alle gennemg√•et kurser i omsorgsarbejde og er blevet udvalgt efter modenhed og evne til at samtale med mennesker. Teamet har siden …

View page »

Katalysator – for indsatte og eksindsatte unge

Katalysator for indsatte og eksindsatte unge www.centerk.dk Center for Sameksistens – IKS har gennem l√¶ngere tid arbejdet p√• at udvikle og afpr√łve nye modeller for og metoder til at hj√¶lpe unge, prim√¶rt med etnisk minoritetsbaggrund, ud af kriminelle milj√łer/bander. Vores forening har erfaring med at arbejde med kriminelle unge b√•de i og udenfor f√¶ngslerne. Tre …

View page »

Ligebehandlingsarbejde

IKS‚Äô arbejde med ligebehandling og anti-diskrimination best√•r af f√łlgende: 1. Samarbejde med Institut for Menneskerettigheder: IKS har siddet i R√•det for Menneskerettigheder og er medlem af Ligebehandlingsudvalget (LBU) under dette r√•d.LBU er et r√•dgivende organ for Institut for Menneskerettigheder i sp√łrgsm√•l vedr√łrende det nationale arbejde med at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. I udvalget sidder …

View page »

Studiegrupper

Igangværende aktiviteter Kristen-muslimsk dialoggruppe Denne gruppe beskæftiger sig med læsning af bl.a. Koran- og Bibeltekster, samt andre tekster fra de to teologiske traditioner.

View page »

Undervisningsrelaterede tilbud

IKS-medarbejdere afholder en del foredrag og kurser, især på hospitaler og i forbindelse med fængselsarbejdet. Der vil også blive tilbudt undervisning i IKS’ nye lokaler, som appellerer bredt til unge.

View page »

Studieture

IKS arrangerer med mellemrum studieture for centrets medarbejdere til forskellige lande, England (Birmingham og Bradford) – Bosnien-Hercegovina ‚Äď Syrien, Libanon og Egypten ‚Äď Pakistan ‚Äď Marokko. Form√•let har v√¶ret at fremme gensidig respekt mellem kristne og muslimer ved at bes√łge forskellige universiteter, studiecentre og religi√łse institutioner, afholde seminarer om kristen-muslimsk dialog og samarbejde og udveksle …

View page »

Internationalt arbejde

Samarbejde med Egyptisk organisation IKS er blevet kontaktet af en egyptisk NGO ‚Äď International Development Support & Consulting (IDSC) ‚Äď som √łnsker at samarbejde om et nyt tv√¶rreligi√łst projekt med titlen, “United we Stand, Divided we fall”, som prim√¶rt henvender sig til unge. Projektet tager udgangspunkt i den nuv√¶rende situation i Egypten efter revolutionen i …

View page »

Aktuelle aktiviteter

Der afholdes med mellemrum DebatCaf√©er om aktuelle emner. N√¶ste debatcaf√©er: Darwin og Intelligent Design ¬†- hvorfor ikke alle videnskabsm√¶nd tror p√• Darwin Ons. den 23. april kl. 17.00 ‚Äď 19.00 Sted: Ryesgade 30, 2200 K√łbenhavn N tlf. 70220406. Opl√¶g ved forfatteren Leif Asmark Jensen, som har skrevet bogen ‚ÄėDarwin og Intelligent Design ‚Äď et nyt …

View page »

Tidligere aktiviteter

View page »

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>