Aktiviteter

IKS arbejder i dag primært socialt og diakonalt. Det er vores erfaring, at det dia-praktiske, interaktionen i dette arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund er den mest frugtbare måde at forbedre sameksistens på. Fælles praksisorienterede projekter har betydning ikke blot for dem, der konkret er involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opstår mellem dem, men også for de enkelte borgere, der oplever, at deres behov bliver taget alvorligt, og at dette sker på tværs af kulturelle og religiøse forskelle.

IKS er fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med indsatte og eksindsatte unge.

Fælles handling frem for blot ord
Betydningen af IKS’ arbejde på hospitaler og i fængsler

Af Lissi Rasmussen

IKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi har anset det for vigtigt, at vi som kristne og muslimer mødes i et fælles rum om sociale og almenmenneskelige problemstillinger og udfordringer, men i de senere år er vi gået et skridt videre. Vi forholder os ikke blot reflekterende, dialogisk til problemstillingerne. Vi relaterer ikke blot til hinanden i forhold til ”noget tredje”, men vi interagerer og engagerer os sammen i ”det tredje”.
Interaktionen, diapraksis, det at arbejde sammen omkring fælles konkrete opgaver med fælles mål er i stigende grad blevet det fundament, hvorpå vi udvikler relationer og fællesskab, ikke blot internt blandt aktørerne, men også blandt mennesker i samfundet. Ved at skabe et fælles socialt rum for interaktion søger vi at opnå en gensidig tillid og samhørighed, der får videre betydning for sameksistensen i samfundet. Denne artikel vil reflektere over dette fælles diakonale samarbejdes betydning for fællesskabet mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund.
IKS har været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger tæt sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med indsatte og eksindsatte unge. I dette nummer af tidsskriftet omtales de to diakonale projekter, Etnisk Ressourceteam på fem københavnske hospitaler og Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge på Sjælland. Fire af IKS’ seks bestyrelsesmedlemmer er nu ansat i fængsels- og sundhedsvæsenet: to fængselsimamer og undertegnede fængselspræst i Københavns Fængsler samt en hospitalsimam/koordinator af Etnisk Ressourceteam på de forskellige hospitaler.
Mange af IKS’ tidligere aktiviteter så som debatcaféer, dialoggrupper og undervisning vil kunne genoptages, når der forhåbentlig opnås økonomisk støtte til igen at etablere et fast sted, men tilpasset en ny ramme, dvs. med relevans til de tre projektområder.

Bederum på Rigshospitalet

Bederum på Rigshospitalet

I fængsel eller på hospital – en krisesituation
Når man kommer i fængsel eller på hospitalet, sker der en opbremsning i ens liv. Man er kommet i en situation, man ikke selv har ønsket eller valgt. Man tages ud af sin sædvanlige sammenhæng og livsrytme, væk fra familie og venner, væk fra arbejde, uddannelsessted etc. Alle ens vaner brydes. Det kan føles uvirkeligt – som om ens tilværelse rystes. Man kan føle sig magtesløs og frustreret over, at der gribes ind i ens privatsfære, at man er overladt til og afhængig af personalet og deres vurdering af en og ens muligheder. Der er meget ventetid. Fremtiden er usikker. Det hele kan virke meget angstfremkaldende. Mange patienter og indsatte oplever stor ensomhed i denne situation.
Mange af disse negative aspekter af opholdet på hospital og i fængsel forstærkes ofte hos mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Der er sproglige og kulturelle barrierer i forhold til personalet, der kan forstærke ensomheden og følelsen af at være fremmed. Det hele kan virke mere skræmmende og uoverskueligt, fordi man ikke forstår noget af, hvad der foregår. Man kommer let til at tage tingene personligt, også når der ikke er grund til det.

For ar klare sig igennem og overvinde alt det angstfyldte er man tvunget til at lære at tage en dag ad gangen. Man må finde styrke til at forholde sig til situationen, til at bevare sin integritet, sin værdighed. Her kan det være en utrolig hjælp at have en person eller flere personer, der møder en som andet og mere end den ”mangel” (sygdom, kriminelle handling), der ligger til grund for ens ophold i institutionen, og som er villig til at lytte og give støtte og tryghed.
For etniske minoriteter er det yderligere vigtigt, at den enkelte patient eller indsatte kan føle sig inkluderet og anerkendt. I bederummets gæstebog på Rigshospitalet udtrykker en patient dette behov på følgende måde: ”Det er virkelig dejligt, at vi fik et bederum, det er så dejligt at føle sig hjemme hos sig selv, og ikke blive holdt udenfor.” (Henning Nabe-Nielsen, Mødet med mennesker af anden tro i sundhedsvæsenet, Magasin om Religionsmøde. Folkekirke og Religionsmøde, Maj 2012, p.16). For både patienter på et hospital og indsatte i et fængsel er det vigtigt, at deres religiøse baggrund og/eller behov tages alvorligt og anerkendes – så de ikke føler sig fremmede i disse institutioner i deres eget land. Der er således bedre muligheder for, at de kan vende tilbage til deres hverdag som helede mennesker.

Fængselsimam og -præst på kontoret på Blegdammen

Fængselsimam og -præst på kontoret på Blegdammen

Samarbejde i fælles rum
IKS har med de to omsorgsprojekter lagt vægt på, at denne hjælp og støtte gives i et samarbejde mellem mennesker med forskellig religiøs og etnisk baggrund, og at det sker i fælles rum. På Rigshospitalet er samarbejdet synliggjort ved, at imamen har arbejdsplads på kirkekontoret.

I Blegdamsvejens Fængsel (populært kaldt ’Blegdammen’) er der et fælles imam- og præstekontor, og i Vestre Fængsel en ”præstegang”, hvor også imamens kontor ligger. I alle disse lokaler foregår en daglig udveksling af erfaringer og fordeling af opgaver.

Fængselsimam og –præst på kontoret på Blegdammen

Fællesskabet på Vestre Fængsels ”præstegang” har stor betydning for både indsatte og ansatte, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de ansatte har en fælles forståelse af, at ligeværdighed er et vigtigt princip i forhold til samarbejdet og til aktiviteterne for de indsatte. Det mærkes af mange indsatte som en befrielse, et frirum, hvor der fokuseres på andre ting end det, der tales om på gårdtur eller i cellefællesskab, og hvor de kan føle sig trygge til at være dem, de er. ”Det er som om vi ikke er i fængsel,” siger de indsatte ofte, ”her er vi mennesker igen.”

Debatmøde

Debatmøde om Dostojevskij på Blegdammen

Også de forskellige fælles arrangementer, præster og imamer i Københavns Fængsler arbejder sammen om, har anerkendelse og inklusion som omdrejningspunkt. Der har således været arrangeret en række fælles spisninger og debatmøder i begge fængsler (med 15-25 deltagere) omkring emner, der er af interesse for alle parter: Hvordan dømmer Gud? Det arabiske forår, Dostojevskijs roman ”Forbrydelse og Straf”, Darwinisme og intelligent design, klimaændringer etc. I mindre grupper har teologiske emner været drøftet så som straf og livet efter døden, fri vilje og ansvar, næstekærlighed, tilgivelse, forsoning, forhold til ejendom, gengældelse, straf, kønsrelationer, religiøse retninger. Flere af de indsatte har givet udtryk for, at disse fælles arrangementer og det synlige samarbejde og gode forhold mellem præster og imamer har fået dem til at forstå, at man ikke skal være ekskluderende overfor mennesker med anden kulturel og religiøs baggrund end en selv.
Endvidere har det været vores erfaring, at de indsatte ved at være i et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge og anerkendt som mennesker, kan få lyst til at bidrage, udforske positive erfaringer frem for mangler hos dem selv. De kan gå fra at være klienter eller brugere til at være aktive deltagere eller endog ressourcepersoner. Begyndelsen til en sådan forvandlingsproces har vi iagttaget flere gange.

Teologiske refleksioner
Den diakonale handling tager den åndelige dimension ved menneskelivet, og særligt ved menneskelig lidelse, alvorligt. Samtidig giver den mulighed for teologiske overvejelser over menneskelige lidelseserfaringer så som angst, vrede, skyld, ensomhed etc. og over, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige i samtaler med patienter i krise og med indsatte i et fængsel.
Det er ofte de samme overvejelser og bekymringer, der gør sig gældende uanset religiøs og kulturel baggrund. Man søger efter en forklaring ud fra antagelsen om, at livet er retfærdigt: hvorfor mig? hvad har jeg gjort galt? har Gud forladt mig? og hvordan klarer jeg denne situation? Man søger en mening og trøst for at kunne mindske følelsen af fortabthed og håbløshed.
Gennem udveksling af erfaringer har kristne og muslimske deltagere i ERT fra tid til anden opdaget nye aspekter af egne religiøse traditioner. De har ofte fortalt, hvordan de har lært af hinanden, også på et teologisk niveau. For eksempel har kristne opdaget vigtigheden af formel bøn med henblik på at strukturere patientens hverdag. De kom til at værdsætte den betydning, som islam tillægger taknemmelighed overfor Gud og tålmodighed i lidelse.
Omvendt har muslimer anerkendt behovet for mere uformel personlig bøn med patienten, samt vigtigheden af at vide, hvordan man håndterer følelser af bitterhed eller vrede i forhold til Gud i tilfælde af alvorlig sygdom eller tab, selv om disse følelser ikke er “korrekte” i henhold til islam. Muslimer har endvidere – på baggrund af mødet med den kristne sjælesorgstradition og egne minoritets- og ensomhedserfaringer – også indset betydningen af sjælesorg og samtaler med mennesker udenfor deres egen familie, herunder en imam på hospital og i fængsel.

Sjælesorg og europæisk islam
Der har i islams historie, i de muslimske lande ikke været noget stort behov for organiseret omsorgsarbejde eller for en egentlig omsorgs- eller sjælesorgsteologi. Det har været familiens opgave og ansvar at tage sig af de syge og lidende. Samtidig er sjælesorg og omsorgsansvar for andre mennesker klart til stede i islamisk teologi og etik. Den begynder dog først at for alvor at få sin relevans og udformning i de vestlige samfund, hvor også muslimer er præget af individualisering og familieopløsning og dermed ofte står alene uden en familie, der har tid og mulighed for at leve op til deres ansvar.

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Gennem vores samarbejde om diakonale udfordringer er muslimer blevet mere bevidste om den omsorgsteologi, som kommer til udtryk i islam. Især spørgsmålet om, hvilke mestringsstrategier, den enkelte og sjælesørgeren kan benytte i islamisk kontekst. Undertiden har deltagerne måttet konstatere, at der ofte er tale om sammenfaldende strategier så som ritualer, bøn, fortællinger etc..
Det har været en fantastisk læreproces at følge denne udvikling, og det er vores håb, at lignende erfaringer bliver eller vil blive gjort andre steder i Europa.

Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Betydningen af fælles diakonalt samarbejde
De to diakonale projekter i IKS har ikke blot betydning for aktørerne, de frivillige, der er direkte involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opstår mellem dem og de mennesker, projekterne retter sig imod, og som har brug for hjælp og støtte. Arbejdet har også betydning for dem, der på forskellig måde stifter bekendtskab med projekterne. Vores erfaringer fra samarbejdet fordeler sig på seks punkter:
1. Det vigtigste er, at man når et fælles mål: næsten får omsorg. At der er mennesker, der får den hjælp og støtte i en krisesituation, de har brug for – og at deres livskvalitet bedres.
2. De borgere, der får hjælp, oplever, at deres behov (også de åndelige) og værdighed anerkendes og tages alvorligt i det samfund, de lever i. Det befordrer en bedre selvværdsfølelse. De oplever i højere grad at være en del af det samfundsmæssige fællesskab (”føle sig hjemme hos sig selv”).
3. Interaktionen får betydning for de mennesker, der er involveret i arbejdet. De frivillige oplever, at der er brug for dem, at de har en funktion og kan bidrage positivt. De er nødvendige aktører. De kan undertiden opfattes som rollemodeller.
4. Der opnås en bedre gensidig forståelse og solidaritet mellem deltagerne – i og med det fælles ansvar, de oplever at have, i forhold til et fælles anliggende. De lærer af hinanden og opdager nye aspekter af både de andres og deres egen tradition.
5. Samarbejdet får betydning på græsrodsniveau: Andre mennesker i samfundet ser, at der er sammenhæng mellem ord og handling hos aktørerne. Samtidig registrerer de, at det sker på tværs af kulturelle og religiøse forskelle, at der er fællesskab og sammenhold mellem dem. OS-DEM opdelingen modvirkes.
6. Den fælles praksis fører på en naturlig måde til refleksioner over sjælesorg og social etik indenfor de forskellige religiøse traditioner. Der har således udviklet sig en islamisk omsorgs- eller sjælesorgsteologi, udsprunget af den europæiske kontekst og inspireret af den kristne tradition og teologi.
Ved at have et socialt, medmenneskeligt engagement tilfælles, ved at være optaget af mennesker, bliver de religiøse og kulturelle forskelle mindre betydningsfulde og lettere at forholde sig til. Fordomme og negative holdninger til ’de andre’ kan forsvinde. Respekt for den andens ligeværdighed træder i stedet.

Diapraksis og sameksistens
Det er således IKS’ erfaring gennem årene, at det diapraktiske, interaktionen i det diakonale arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund har betydning for sameksistensen i samfundet. De to vigtige udfordringer, diakonalt samarbejde og arbejdet for sameksistens hænger sammen og befordrer hinanden.
Det lange seje, tålmodige træk, hvor der skabes relationer og sammenhold i et langt forløb – tillid over tid – giver bedre vilkår for sameksistens. Dermed kan polarisering, konflikt, modkulturer og ekstreme reaktioner modvirkes eller undgås.
Begge de nævnte diakonale projekter har inklusion, ligeværd og anerkendelse som helt centrale principper, der kan bryde OS-DEM fornemmelsen, som mange mennesker har, og skabe en oplevelse af at være del af et samlet OS.

Læs endvidere om Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel i dette nummer af tidsskriftet

Etnisk Ressourceteam (ERT)

Etnisk Ressourceteam på hospitaler For yderligere oplysninger besøg www.ressourceteam.dk Etnisk Ressourceteam under Islamisk-Kristent Studiecenter består af op mod 40 mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religiøs baggrund. De har alle gennemgået kurser i omsorgsarbejde og er blevet udvalgt efter modenhed og evne til at samtale med mennesker. Teamet har siden …

View page »

Katalysator – for indsatte og eksindsatte unge

Katalysator for indsatte og eksindsatte unge www.centerk.dk Center for Sameksistens – IKS har gennem længere tid arbejdet på at udvikle og afprøve nye modeller for og metoder til at hjælpe unge, primært med etnisk minoritetsbaggrund, ud af kriminelle miljøer/bander. Vores forening har erfaring med at arbejde med kriminelle unge både i og udenfor fængslerne. Tre …

View page »

Ligebehandlingsarbejde

IKS’ arbejde med ligebehandling og anti-diskrimination består af følgende: 1. Samarbejde med Institut for Menneskerettigheder: IKS har siddet i Rådet for Menneskerettigheder og er medlem af Ligebehandlingsudvalget (LBU) under dette råd.LBU er et rådgivende organ for Institut for Menneskerettigheder i spørgsmål vedrørende det nationale arbejde med at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. I udvalget sidder …

View page »

Studiegrupper

Igangværende aktiviteter Kristen-muslimsk dialoggruppe Denne gruppe beskæftiger sig med læsning af bl.a. Koran- og Bibeltekster, samt andre tekster fra de to teologiske traditioner.

View page »

Undervisningsrelaterede tilbud

IKS-medarbejdere afholder en del foredrag og kurser, især på hospitaler og i forbindelse med fængselsarbejdet. Der vil også blive tilbudt undervisning i IKS’ nye lokaler, som appellerer bredt til unge.

View page »

Studieture

IKS arrangerer med mellemrum studieture for centrets medarbejdere til forskellige lande, England (Birmingham og Bradford) – Bosnien-Hercegovina – Syrien, Libanon og Egypten – Pakistan – Marokko. Formålet har været at fremme gensidig respekt mellem kristne og muslimer ved at besøge forskellige universiteter, studiecentre og religiøse institutioner, afholde seminarer om kristen-muslimsk dialog og samarbejde og udveksle …

View page »

Internationalt arbejde

Samarbejde med Egyptisk organisation IKS er blevet kontaktet af en egyptisk NGO – International Development Support & Consulting (IDSC) – som ønsker at samarbejde om et nyt tværreligiøst projekt med titlen, “United we Stand, Divided we fall”, som primært henvender sig til unge. Projektet tager udgangspunkt i den nuværende situation i Egypten efter revolutionen i …

View page »

Aktuelle aktiviteter

Der afholdes med mellemrum DebatCaféer om aktuelle emner. Næste debatcaféer: Darwin og Intelligent Design  - hvorfor ikke alle videnskabsmænd tror på Darwin Ons. den 23. april kl. 17.00 – 19.00 Sted: Ryesgade 30, 2200 København N tlf. 70220406. Oplæg ved forfatteren Leif Asmark Jensen, som har skrevet bogen ‘Darwin og Intelligent Design – et nyt …

View page »

Tidligere aktiviteter

View page »

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>